Volontør til engelskundervisning i børnehave / førskole i Phnom Penh

På Grow in Wisdom School undervises 3 børnehaveklasser og en førskoleklasse. Formålet er at hjælpe børn af mindrebemidlede forældre at lære basalt engelsk som hjælp til videre skolegang

Hver dag gives tre formiddags- og tre eftermiddagslektioner á 30 min. som undervisning med tid til leg imellem. Volontøren underviser i engelsk sammen med en hjælpelærer – nogle gange med ombyttede roller. Det foregår fire dage om ugen – minimum ét formiddags- eller eftermiddagsmodul hver dag.


I skoleåret 2018-2019 underviste volontør Matilde Haahr Olesen på Grow in Wisdom.

Alt efter lyst og evner kan en tillægsopgave være at undervise én eller flere missionærbørn i dansk. Det kan også være en social eller praktisk opgave i en organisation eller et projekt.

Læs hele stillingsopslaget

Ansøgningsfrist: 23. februar 2020