Internationale nyheder
LMU støtter kristendomsoplæring
Unge kristne i den sydvestlige del af Etiopien ved kun lidt om, hvad det vil sige at være kristen.
Det vil kirkens ledelse sammen med LMU ændre på.
Alt, hvad der hedder undervisning, kan samle etiopiske unge i øjeblikket.
Det kan høres på lang afstand, at gudstjenesten er begyndt. Gennem højttalere uden for kirken råber en let agiteret mandsstemme amhariske ord imod os.
Kirken er stor, men fyldt med mennesker, som står med armene over hovedet og beder sammen med den unge mand, der har mikrofonen tæt på munden.
Efter nogle minutter sætter menigheden sig, og prædikenen går i gang afbrudt af mange halleluja- og amenråb fra den aktive menighed.
Vi er i en lokal Mekane Yesus Kirke i udkanten af Arba Minch i det sydvestlige Etiopien. Tæt på et af byens seks universitetsområder. Menigheden er ung, og de fleste er studerende.
"Selv om retorikken er høj, er den bibelske substans beskeden," siger Elisa Riis, mangeårig missionær, som tolker.
Undervisning hver uge
Menigheden er et godt billede på den kirkelige situation i Mekane Yesus Kirken - på mange måder er den en succeshistorie.
Der har været en kolossal vækst i medlemstallet, og der er nu 300.000 kristne alene i dette område af Etiopien, hvor LM arbejder. Det er unge mennesker med stort engagement, men mange ved kun lidt om, hvad det vil sige at være kristen.
LMU støtter unge etiopiske kristne i 2012
Det vil kirkens ledelse sammen med LMU ændre på. LMU står bag den største enkeltsatsning nogensinde rettet mod de unge kristne i den sydvestlige del af Etiopien.
Mere end 10.000 unge vil hver uge modtage undervisning om den kristne tro i hele 2012. Synodens ungdomssekretær Angama Angassa forklarer:
"Allerede i december vil seks teologer udarbejde en undervisningsmanual, som skal bruges næste år. Den indeholder lektioner for hele året i den evangelisk lutherske troslære, bibeludlægning, discipelskab, åndelige gaver og tjenester, evangelisation og diakoni."
Program over et helt år
I begyndelsen af 2012 afholdes et tre dages kursus for 210 ungdomsledere fire forskellige steder i synoden. De får udleveret manualen og går derefter hjem og underviser deres ungdomsgrupper på 20-100 unge i de lektioner, som er blevet gennemgået på kurset.
Efter tre måneder mødes ungdomslederne igen og skal afrapportere, hvordan det er gået. På et nyt tre dages kursus får de gennemgået stoffet for de næste måneder. Sådan fortsættes der et helt år.
Ledelsen skønner, at mindst 10.000 unge vil deltage i dette program. Efter seks måneders oplæring vil de unge evangelisere blandt naboer, på markedspladser og kollegier som en del af programmet.
Unge i Etiopien vilde med undervisning
I Arba Minch, som er den største by i regionen, mødes alle deltagerne én gang om måneden til lovsang, bøn og gennemgang af særligt udvalgte emner. Flere end 2.500 unge deltager i disse møder.
"Det lyder måske ambitiøst, men vi tror det kan lade sig gøre. Vi har været rundt og fortælle om projektet i alle dele af synoden, og der er en meget stor opbakning overalt," siger synodens generalsekretær, Tesfaya Noko.
"Alt, hvad der hedder undervisning, kan samle unge i øjeblikket."
Elisa Riis bekræfter, at det er et helt central projekt, de unge danskere i LMU støtter.
"Jeg tror, det kan lade sig gøre. De er gode til at organisere i Mekane Yesus Kirkens synode, og unge etioipiere samles gerne for at lære mere," siger hun.
Læs flere detaljer om LMU's missionsprojekt 2012
Lagt på nettet d. 6. februar 2012 af Ditte Olsen


... nu var det et bedre fædreland, de længtes efter, nemlig det himmelske.
Hebræerbrevet 11,16




Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










