Internationale nyheder

En kultur af glade masker

Kaja Lauterbach

LM-volontør havde et år fuldt af udfordringer og oplevelser i Cambodja.

Tobias Lyster Kjøller nød at gå på marked i Cambodja og købe friske grønsager og sære frugter. Tobias Lyster Kjøller nød at gå på marked i Cambodja og købe friske grønsager og sære frugter.

Efter studentereksamen fra Det kristne Gymnasium i Ringkøbing (KG) i 2010 tog Tobias Lyster Kjøller til Cambodja som volontør for LM. Her underviste han de yngste børn på Sunshine Centre (SC) i engelsk.

"Jeg havde brug for et friår, inden jeg skulle i gang med at læse biokemi, og havde lyst til at prøve at undervise. Som volontør kunne jeg kombinere det med at komme ud at rejse," siger den nu 22-årige tidligere volontør fra Hvidovre.

Der skal tid til at lære hinanden at kende
Han havde ikke mange forventninger på forhånd, og i udgangspunktet var han ikke så glad for, at volontøropgaven var på 10 måneder. Men han oplevede, at tiden gik hurtigt og har siden fundet ud af, at det hele ikke kan klares på kort tid.

"Man skal måske også tænke på, hvilket billede folk i den 3. verden får af hvide mennesker, hvis de kun kommer et par måneder og så tager af sted igen," siger han.

Børn og volontør fik ingen introduktion
Den nye volontør blev kastet ud i undervisningen af de seks- til syv-årige børn på SC efter bare at have overværet en enkelt undervisningstime på khmer.

"Børnene og jeg fik ingen introduktion til hinanden, og vi forstod ikke hinandens sprog. Børnene havde svært ved at finde ud af, hvad de skulle gøre, og de prøvede, om de kunne få lov til at lege med de ting, de ikke måtte lege med så tit."

"Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle gribe det an, og jeg ved nu, at jeg ikke var streng nok," siger Tobias Lyster Kjøller.

Lærerne på SC var lidt sky over for ham og de to andre LM-volontører, men meget imødekommende, og han fik en anden lærer, som børnene havde dyb respekt for, til at sidde i rummet. Det gav meget mere ro.

Man viser sjældent følelser eller siger tingene ligeud
Det ligger i den cambodjanske kultur, at man ikke viser følelser, men man tager en glad maske på.

Tobias Lyster Kjøller syntes, det var svært, når de voksne på SC ikke tog sig af, hvis nogle af børnene var kede af det. Og han kunne ikke gøre noget på grund af sproget.

Heldigvis mødte han nogle, der kunne vise følelser og sige tingene ligeud, og som var hjælpsomme uden bagtanker om penge og status. For eksempel lederparret på Project Future.

LM nedprioriterer Sunshine Centre
Tobias Lyster Kjøller var en af tre LM-volontører, der underviste i engelsk på Sunshine Center i skoleåret 2010-2011, og de er foreløbig det sidste led i en lang kæde.

Bent Olsen er missionskonsulent for Cambodja, og han fortæller, at LM har haft med Sunshine Centre (SC)at gøre næsten helt fra LM's opstart i Cambodja i 2003.

På et tidspunkt var lederparret af centret fra LM, og siden har LM på forskellig vis haft folk ind over.

Nye krav til faglighed kan ikke honoreres i øjeblikket
Imidlertid er undervisning på SC ikke længere en opgave, som LM prioriterer for volontører.

"Det skyldes blandt andet, at SC er blevet struktureret på en anden måde, og at deres krav til faglighed er skruet i vejret på en måde, vi ikke synes, vi kan honorere," forklarer Bent Olsen.

Stedet er i dag meget mere et undervisningssted end et værested som tidligere. Det er også nu et familieprojekt, hvor man ikke kun gør noget for de fattige børn, men også fokuserer på familierne og den sammenhæng, børnene kommer fra.

LM støtter også i 2012 projektet med økonomiske midler.

Der er ikke besluttet noget om fremtiden, men Bent Olsen vil ikke udelukke, at man på længere sigt finder mulighed for at bidrage til projektet med faguddannede folk på forskellige ledder.

Lagt på nettet d. 12. februar 2012 af Ditte Olsen

Artikelliste