Internationale nyheder

Danskere på lejr i Tyrkiet

Kaja Lauterbach

LM's første udsendinge i Tyrkiet var i landet fra den 1.-10. juli. Hovedårsagen var, at de skulle være medhjælpere på en kristen juniorlejr i Kappadokien.

Der var god tid til vandkamp og anden leg på den tyrkiske juniorlejr

I alt var der 110 mennesker på lejren, og de to danskeres opgaver var dels af praktisk karakter dels at lege og spille bold med deltagerne, der var fra 11-14 år.

Bøn på mange sprog

Den ene af danskerne, Silas Olofson, fortæller, at programmet og aktiviteterne på lejren lignede dem, der er på en dansk lejr for deltagere i samme aldersgruppe.

"Imidlertid var der en afgørende forskel, nemlig at bøn fyldte meget mere end på en dansk lejr. Det var en ting, der tydeligt viste, at vi var i et land, hvor det koster noget at være kristen," siger han.

"Hver morgen var første programpunkt, at både børn og voksne samledes til en halv times bøn. Ud over det samledes lederne til bøn. Det foregik på utrolig mange sprog og var virkelig berigende at være med til."

På lejren gjorde de også meget for at indprente børnene, at nok er de kristne i mindretal i Tyrkiet i dag, men landet er et gammelt kristent land. Det skete blandt andet via flere udflugter til ruiner af gamle kirker.

En skygge over det hele

De fleste tyrkiske kristne kommer fra små menigheder, og en lejr er nødvendig for at give børnene et kristent fællesskab med jævnaldrende.

To tredjedele af deltagerne var tyrkiske kristne, der var enkelte muslimer, nogle missionærbørn og en enkelt deltager fra et naboland.

Silas Olofson oplevede, at som kristne i et muslimsk land mærker tyrkerne et konstant pres fra hele samfundet for at blive muslimer igen.

De mærkede presset på lejren ved, at en mand fra regeringen hele tiden overvågede alt, hvad de lavede.

"Han blandede sig meget lidt, men hans tilstedeværelse lagde en skygge over det hele. Det betød, at vi hele tiden skulle passe på, hvad vi gjorde, så frihed var en lidt relativ størrelse," siger han.

Sproget var selvfølgelig en naturlig bremse for de to danskeres direkte kontakt med deltagerne, men ifølge Silas Olofson virkede det ikke voldsomt vanskeligt. Han anslår, at de lærte hen ved 100 ord i løbet af de 10 dage.

Missionsmuligheder

Silas Olofson arbejder frem mod en fremtid som missionær, og han ville gerne have et førstehåndsindtryk af, hvordan en dagligdag som fremtidig missionær i Tyrkiet kunne være.

Derfor havde de to danskere nogle dage i Istanbul inden lejren, hvor de mødte nogle missionærer og noget af det missionsarbejde, der har ringvirkninger i hele Tyrkiet.

De besøgte organisationen Bible Correspondence Course (BCC), der tilbyder kristen litteratur og bibler via annoncer i aviser og på internettet. Inden for de sidste 10 år har 200.000 tyrkere bedt om en bibel, og halvdelen af alle evangeliske kristne i Tyrkiet er kommet til tro gennem BCC's arbejde.

Silas Olofson forklarer, at BCC er en tværkirkelig organisation, hvis hovedaktivitet er at formidle bibler. Derudover inviterer de udenlandske teams til at komme og lave fremstød i gaderne få uger ad gangen, hvor BCC står for opfølgningen.

Det sker ved, at de sætter interesserede mennesker i kontakt med kristne husmenigheder eller mere etablerede kirker i hele Tyrkiet.

De to danskere havde også et møde med en præst ved en international kirke. Han har rigtig mange samtaler med tyrkere.

Tyrkerne er vant til, at de skal gå i moskeen for at lære Allah at kende. Tilsvarende oplever han, at bare det, at der er en fysisk kirke, har temmelig stor tiltrækningskraft på de tyrkere, der gerne vil lære noget om Jesus.

Hård hud under neglene

Silas Olofson siger, at han havde troet, at Tyrkiet er mere åbent for kristne, end landet reelt er.

"Men Gud er stor, så jeg tør godt rejse dertil med min familie, men jeg er realistisk om, at det kræver hård hud under neglene," siger han.

Kilde: Tro & Mission

Lagt på nettet d. 11. august 2010 af kaja

Artikelliste