Internationale nyheder
Ilambilole bibelskole "rigtig" indviet
Fire plader blev sat op på bibelskolen for nomader i Iringa - de viser, at den er indviet til Guds ords forkyndelse.
Iringa Stifts biskop og Agnes og Carsten Rahbek ved den ene af de i alt fire plader, der blev sat op.
Menigheden i Ilambilole ved Iringa i Tanzania og alle fra bibelskolen for nomader holdt festgudstjeneste på pladsen foran bibelskolens klassebygning søndag den 11. september.
I den lutherske kirke i Tanzania er det vigtigt, at alle kirkens bygninger har en form for sten eller plade, som fortæller, at denne bygning tilhører kirken, og at den er indviet til Guds ords forkyndelse.
Bibelskolens ledelse ville gerne have disse ting på plads, før Carsten og jeg den 1. oktober overlader ledelsen af evangeliseringsarbejdet blandt nomader til vicerektor på bibelskolen Paulo Kurupashi. Og før LM-missionær Samuel Muck begynder at undervise på bibelskolen fra 1. januar.
Et forråd af Guds ord
Det blev en festlig og god dag, hvor Iringa Stifts biskop talte og foretog indvielsen. Mange mennesker var mødt frem, og flere kor sang - deriblandt også bibelskolens kor.
Biskoppen refererede i sin prædiken til Martin Luthers prædiken over dagens tekst fra Matt 12,33-37 om, at det gode træ kendes på dets frugter.
"Vi skal lade os fylde med Guds Ord, så vi har et godt forråd, hvorfra vi kan tage gode ting frem og dele med andre," sagde han.
Det er netop bibelskolens formål: At give eleverne et godt forråd af Guds ord, så de har noget godt at tage frem.
Gæster til middag
Efter den festlige gudstjeneste var der middag for 60 udvalgte gæster. Middagen blev serveret i skolelederboligen, hvor Paulo Kurupashi bor med sin familie.
I 2010 sendte vi bibelskolens kok på et års videreuddannelseskursus. Hun er blevet meget dygtig, og det nyder vi godt af sådan en dag.
Bibelskolen for nomader i Ilambilole blev påbegyndt af LM i 1997 som et særligt tilbud til nomadekristne.
Her får eleverne en to-årig evangelistuddannelse. Skolen ledes af lokale kristne i samarbejde med LM's udsendte missionærer i arbejdet blandt nomader.
Bibelskolen har en bestyrelse, som består af kirkeledere fra Tanzanias lutherske kirkes sydlige stifter, der dækker et område flere gange Danmarks størrelse.
Kilde: Tro & Mission 19/2011
Lagt på nettet d. 29. september 2011 af Kaja Lauterbach


Også jer ... har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død for at føre jer frem som hellige, lydefrie og uangribelige for sit ansigt, hvis I da forbliver grundfæstede og faste i troen uden at lade jer rokke fra håbet i det evangelium, I har hørt.
Kolossenserbrevet 1,21-23




Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










