Internationale nyheder
Et missionærbarn vender tilbage
Peter Vestergaard Olsen blev klar over, at en meget stor del af hans identitet ligger i Ulanga.
Peter Vestergaard Olsen var tilbage i Tanzania efter 4o år. Han mødte blandt andet en læge, hvis far arbejdede sammen med hans egen far på Lugala Hospital
Ståldøren til operationsstuen på Lugala Hospital er den samme, som da Peter Vestergaard Olsen var missionærbarn på stedet i 1960'erne.
I juli var han for første gang siden 1972 tilbage i Tanzania, og da han blev vist rundt på hospitalet, mindedes han, hvordan han stod i døren og kiggede på sin far, der var lægemissionær.
Den nu 57-årige rådgivende ingeniør fra Aalborg kunne kun huske få konkrete ting, men han oplevede det rigtig godt at være tilbage. Stemningen, naturen og miljøet genkaldte mange minder.
Og så mødte han flere personer, som han havde kendt som barn. Blandt andet familiens havemand og kok.
Kendte mennesker
Peter Vestergaard Olsen havde tænkt på et stykke tid, at har gerne ville tilbage. Og han ville også gerne have sin kone, Hanne, deres tre voksne børn og deres ægtefæller med. Det blev så nu, inden der kommer børnebørn.
Turen gik først og fremmest til Lugala Hospital.
"Det var virkelig interessant. Vi blev vist rundt af en afrikansk læge, der bor i det hus, hvor vi havde boet. Hans far havde arbejdet sammen med min far i 1960'erne, og han selv kendte min far fra 1998. hvor min far var lægevikar på hospitalet," siger Peter Vestergaard Olsen.
En gudstjeneste i Kipingo Kirke med en fantastisk lovsang er noget af det, Peter Vestergaard Olsen tænker tilbage på med glæde. Her mødte de også en række mennesker, som havde arbejdet hos andre missionærer, og som fortalte interessante historier fra dengang.
Familien Vestergaard Olsen var også på vandretur til Gammel Kipingo, der blev skyllet væk i 1957-59.
Her så de blandt andet mindesmærker for kirkens 50 års jubilæum og for, hvor missionsstationen havde ligget, og fik udpeget, hvor lægeboligen havde ligget.
Fik lyst til at blive
Det betød mere for Peter Vestergaaard Olsen at vende tilbage, end han havde troet.
"Jeg havde forberedt mig på, at det nok ville blive lidt sentimentalt. Men jeg havde ikke regnet med, at så stor en del af min identitet ligger i Ulanga," siger han.
De sidste dage havde han faktisk lyst til at blive.
"Man kommer til at holde af landet. Noget gør, at det er meget nemmere at forholde sig til Tanzania end til vores komplicerede samfund i Danmark."
Det betød også meget for ham, at familien var med. Det gør det lettere for dem at forholde sig til det, han og hans forældre har fortalt gennem årene.
Det tidligere missionærbarn glæder sig over, at kirken i Ulanga vokser, og at der er levende kristne. Men ikke mindst over, at det hospital, som hans far var med til at opbygge, stadig fungerer.
Læs mere om mission i gamle dage
Kilde: Tro&Mission nr 17/2011
Lagt på nettet d. 12. september 2011 af Ditte Olsen


Jeg fryder mig over Herren, min sjæl jubler over min Gud. For han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe
Esajas' Bog 61,10




Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere










