Internationale nyheder

Konsulentbesøg i Peru

Missionskonsulent Anne Sode Grønbæk rejste til Peru den 18. marts og skal være væk i tre uger.

Anne Sode Grønbæk skal se missionærernes arbejde i Arequipa og føre de årlige MedarbejderUdviklings-samtaler med missionærerne og volontørerne. Hun skal have møder med den lokale samarbejdskirke Iglesia Evangelica Luterana - Peru og den lokale ledelse fra samarbejdspartneren Norsk Luthersk Misjonssamband (NLM).

Missionskonsulenten deltager også i den årlige missionærkonference fra den 25. til den 31. marts, som i år bliver holdt i Cocha Bamba i Bolivia, fordi NLM-missionærerne i Bolivia og Peru har øget samarbejdet på tværs af landene. Her medvirker hun blandt andet med et oplæg om konflikthåndtering.

Tro & Mission 5/2011