Projekter
Bibelskole i Arequipa

I marts 2015 blev en 9-måneders bibelskole med plads til tolv studerende etableret i Arequipa i det sydlige Peru. Bibelskolen er en del af skolen SETELA, som udover bibelskolen også rummer et teologisk fakultet.
På bibelskolen lægges der vægt på solid bibelundervisning, men opbygning af fællesskab, vejledning af de enkelte elever og praktik i menigheder er også væsentlige elementer i bibelskoleopholdet.
At kende Jesus og gøre ham kendt
Bibelskolen har sloganet ”At kende Jesus og gøre ham kendt”, fordi ønsket er, at eleverne må leve i en tæt relation til Jesus, så relationen til ham smitter af på de mennesker, de unge møder i deres hverdag.
Samtidig er tanken, at eleverne gennem både teori og praksis udrustes til at tjene i de menigheder, som de vender tilbage til efter tiden på bibelskole.
Læs om Nery Sullos ophold på bibelskolen.
Vær med til at flere unge peruanere må få et møde med Jesus.
Tilføj kommentar