FAQ; Den folkekirkelige frihedslovgivning

Frimenigheders brug af folkekirkens bygninger

Frimenigheder har intet retskrav på at leje folkekirkens bygninger, hverken fast eller lejlighedsvis. Lov om kirkers brug lægger det ud til de lokale biskopper og menighedsråd, om de vil låne kirken ud.

Lejlighedsvise gudstjenester
En frimenighed kan lejlighedsvist få lov til at holde gudstjeneste i en af folkekirkens kirker. I givet fald er det en præst i folkekirken, der overlader kirkebygningen til en frimenighedspræst.

Der er ikke tale om noget retskrav fra frimenighedens side. I lovteksten står der, at folkekirkepræsten "kan" give lov. Der står altså ikke "skal" give lov. Retten gælder kun gudstjenester og ikke kirkelige handlinger.

Begravelser i trossamfund
Et menighedsråd kan med biskoppens tilladelse stille kirken til rådighed for medlemmer af kristne trossamfund uden for folkekirken til gudstjenester. De kan også give tilladelse til begravelser i kirken, hvis der ikke findes et begravelseskapel.

Det står ikke helt klart i loven, om frimenigheder i denne sammenhæng betragtes som et trossamfund, især da loven i § 13-14 indeholder særlige bestemmelser for frimenigheder.

Fast brug af folkekirkens bygninger
En frimenighed kan af biskop og menighedsråd få tilladelse til fast brug af en kirkebygning til gudstjenester og kirkelige handlinger.

Der er tre betingelser knyttet til denne bestemmelse, nemlig at
1) mindst 10 medlemmer af frimenigheden, der bor i sognet, skal spørge om lov
2) menighedens lære og ritualer eller andre forhold ikke forhindrer, at kirken stilles til rådighed
3) menighedens brug af kirken ikke hindrer de folkekirkelige menigheders brug af den.

Desuden skal biskoppen forhandle med menighedsrådet og på den baggrund udarbejde et regulativ for kirkens brug, som frimenigheden skal overholde, når de benytter kirkebygningen.

Heller ikke her er der tale om et retskrav. Afgørelsen er således overladt til biskoppen. Det er dog svært at forestille sig, at biskoppen vil nægte et sådant ønske, såfremt frimenigheden kan opfylde de tre forudsætninger. Biskoppens afgørelse kan i givet fald også appelleres til kirkeministeren.

Den anden betingelse betyder i praksis, at biskoppen skal sikre sig, at frimenighedens vedtægter og ritualer er i overensstemmelse med folkekirkens bekendelse.

Betaling for brug
Frimenigheder skal betale for brug af kirken. Prisen fastsættes af provstiudvalget efter forhandling med menighedsrådet.

Frimenigheder har altså generelt ikke har noget retskrav på at bruge folkekirkens bygninger, men er afhængig af de kirkelige myndigheders velvilje.

Erfaringerne fra de grundtvigske frimenigheder er dog, at frimenigheder i praksis får lov til at låne folkekirkens bygninger til kirkelige handlinger - også selv om retten ikke fremgår tydeligt af loven.

Kirkeministeriet har i øjeblikket nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet skal belyse og overveje frimenighedsmedlemmernes adgang til brug af folkekirkens kirker. Indtil videre gælder ovenstående.

 

 

Folkekirkemedlemmers brug af frimenighedspræster

I Lov om kirkers brug er der formuleret klare retskrav for folkekirkemedlemmers brug af frimenighedspræster.

Tilkaldegudstjenester
Hvis 10 medlemmer af en sogn søger om at få en frimenighedspræst til at holde en gudstjeneste, har de ret til at gøre det i sognekirken.

Denne ret gælder ikke tilkaldegudstjenester ved præster, der er ordineret i folkekirken, men som ikke er i embede.

Kirkelige handlinger
Et medlem af folkekirken har ret til at blive viet eller begravet i sognekirken af en frimenighedspræst. Medlemmet skal selv lave aftalen med præst og kirke.

 

 

Særlige forhold for præster

Brug af folkekirkens præstekjole
En frimenighedspræst har ret til at bruge folkekirkens præstekjole, hvis

Frimenighedspræsten har dog ikke pligt til at bære folkekirkens præstekjole, heller ikke når de medvirker ved gudstjenester (f.eks. tilkaldegudstjenester) i folkekirken.

("fast brug",se: Frimenigheders brug af folkekirkens bygninger)
Læs bekendtgørelsen her.

Adgang til at søge præsteembede
Efter syv års ansættelse i en frimenighed kan en frimenighedspræst søge præsteembede i folkekirken på lige fod med folkekirkepræster.

Det er dog en betingelse, at biskoppen i det stift, hvor han søger embede, giver sin tilladelse, og at biskoppen, i det stift, hvor han senest har været frimenighedspræst, anbefaler det.
Læs om det her.

Ordination ved folkekirkelig biskop
Folkekirkens biskopper må ordinere frimenighedspræster.

Folkekirkepræsters betjening af frimenigheder
Folkekirkens præster har en stående tilladelse til lejlighedsvist at medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger i frimenighederne. Dog må de ikke medvirke som faste hjælpepræster i en frimenighed.

 

 

 

Læs også:

FAQ om frimenigheder

FAQ; Frimenighed og folkekirke
OM: udmeldelse af folkekirken og dobbelt medlemsskab

FAQ; Den folkekirkelige frihedslovgivning
OM: frimenigheders brug af folkekirkens bygninger, folkekirkemedlemmers brug af frimenighedspræster og særlige forhold for præster

FAQ; Gudstjenester og præster
OM: frimenighedens gudstjenester og præster

FAQ; Kirkelige handlinger
OM: dåb, konfirmation, bryllup, kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab og begravelse

FAQ; Frimenighed i Luthersk Mission
OM: oprettelse af frimenighed, frimenighedsmodeller i LM, oversigt over LM-frimenigheder