Budskabet

 

Missionær Niels Thygesen

Ebbe Kaas

Mission gennem 100 år v

Fra 1911 og frem til Anden Verdenskrig var Luthersk Missions deltagelse i ydre mission en integreret del af Brødremenighedens arbejde. Brødremenigheden i Christiansfeld havde det administrative ansvar. Luthersk Mission (LM) var nærmest at betragte som en stor missionskreds, der gav penge, forbøn og medleven samt lod missionskaldet lyde.

Niels Thygesen (1903 - 1982) var den første missionær, der fik LM som arbejdsgiver. Det skete i forbindelse med, at LM fik ansvaret for Ulanga-området i Tanzania i 1949.

Opvækst og missionskald
Niels Thygesens hjem beskriver han selv som et åbent hjem, hvor den kristne tro blevet levet ud i hverdagen.
Den store plads, som ydre mission havde i barndomshjemmet, angiver Thygesen selv som medvirkende årsag til, at "der blev tændt en ild fra det høje" i hans hjerte og sind. Breve fra onkel Winther i Japan var også medvirkende til, at synet for ydre mission levede. "Kaldet gennem hjemmeværende missionærer lød til mig, men jeg skubbede det til side".
Gennem LMH's forstander Frits Larsen i særdeleshed blev livsbanen lagt. Niels Thygesen blev optaget som elev på Brødremenighedens missionsskole i Herrnhut, hvor han i to år studerede teologi. Derefter var han et år på Fairfield ved Manchester og et år på Livingstone College i London m.h.p. uddannelse i tropemedicin.
Han blev ordineret i Brødremenighedens kirke i London juni 1930 af biskop Ward. Et par måneder senere deltog 400 mennesker i udsendelsesfesten i Ballum missionshus.

Første periode
Efter fem ugers rejse fra Sønderjylland til Tanzania og et års sprogundervisning fik Niels Thygesen ansvaret for en missionsstation med 20 udstationer! Normalt gik der to år, inden en ugift missionær kunne gifte sig, men da Thygesen skulle bestyre en missionsstation, og han ikke havde nogen som helst erfaring med madlavning og husførelse, gav missionsledelsen en dispensation, og Thygesens forlovede gennem seks år, Else Rasmussen, kunne rejse til Tabora for at blive gift.
Else og Niels Thygesen fik ansvaret for missionsstationen i Ipole i Unyamwezi. Den var bygget 1903 . I foråret 1935 var der 93 nadvergæster, og 10 blev døbt i første kvartal , så det vidner om et fortsat nybrudsarbejde - trods stationen havde været der i over 30 år. Hovedparten af tiden dog uden fast europæisk missionærbemanding.

Ulanga - det første LM missionsfelt
Det tyske Berliner Missionsselskab byggede i 1912 et hus i Kipingo, men området blev aldrig fast stationeret af missionærer. Først i 1938 blev stationen i Kipingo fast bemandet, men efter bare ét år måtte alle tyske missionærer forlade Tanzania pga. krigen.
Evangeliska Fosterlands Stiftelsen (EFS) fra Sverige havde et missionsarbejde i et område i Tanzania, der grænsede op til Ulanga, men havde ikke missionærer til at begynde et fast arbejde i Ulanga-dalen. EFS bad LM om at sende danskere til Ulanga. Efter et ekstraordinært Delegeretmøde den 15. marts 1949 blev det besluttet at overtage en del af EFS' arbejdsområde, nemlig "Lulangaområdet" : "Det betyder, at vi foreløbigt overtager det økonomiske ansvar for et missionærpar samt to sygeplejersker, og vi påtager os de omkostninger, der er forbundet med denne udvidelse af arbejdet (møbler, bil, missionsstationer m.m.)"
Det var en stor og afgørende satsning. LM bliver et selvstændigt missionsselskab med en hjemme administration, som de ansatte missionærer i Ulanga sorterer under. Denne satsning sker samtidigt med, at LM har besluttet at bygge et børnehjem i Tarm, oprette en efterskole i Løgumkloster, udgive ny foreningssangbog samt udbygge børne- og ungdomsarbejdet. Perioden lige efter Anden Verdenskrig er sammen med 1960-70'erne den mest nybrudsorienterede periode i LM's historie.

Nyt arbejde - nye udfordringer
For Else og Niels Thygesen betød beslutningen, at familien, som havde indstillet sig på at fratræde efter 16 år på missionsmarken, blev kaldet til en opgave i Ulanga-dalen, og Niels Thygesen skulle være leder af dette nye arbejde. Niels Thygesen skrev således i Missionsvennen, at familien i eftersommeren 1946 var kommet til Danmark for at blive: "Vi troede, at der skulle etableres et hjem for vores tre drenge, og vi følte, at dette var efter Herrens vilje. Men nu rejser vi ud til en ny opgave, som vi er overbevist om, at Herren har lagt hen til os".
I 1949 gik tingene meget hurtigt. Efter beslutningen i marts var Else og Niels Thygesen på plads i Kipingo i august, og to ansatte sygeplejersker var også på vej. LM havde i 1949 ansvaret for 16 missionærfamilier. Et større oplysningsarbejde påbegyndes også over for LM's bagland. Et nyt område i Tanzania skal læres, og bidragene begyndte at komme ind til landskassen.
Det blev til yderligere ti år i Tanzania, nemlig frem til 1959. Niels Thygesen blev lederen og den samlende skikkelse i opbygningen af et nyt missionsfelt. Han modtog nye missionærer, ordnede sprogskole, bolig, transport, indkøb af byggematerialer og meget mere.

Oversvømmelse og hjemrejse
I 1954 skrev Niels Thygesen: "Nu ligger der en ny missionsstation nede i Ulanga-dalen, og vi håber, at den trods termitters ødelæggende arbejde må have en lang levetid". Det fik den ikke! Ikke pga. termitter, men pga. floden. I forbindelse med regntiden i december 1958 gik Furuafloden over sine bredder, og alle missionærer måtte flygte ud af Kipingo til Lugala. Floden skiftede leje og valgte at gå lige tværs igennem missionsstationen. I 1960 var missionsstationen udslettet af vandstrømmene.
I juni 1959 oplyser Missionsvennen, at Else og Niels Thygesen forlader Mahenge i slutningen af juli for derefter at flyve til Danmark: "Disse venner, hvis navne på en særlig måde blev knyttet til Ulanga, har besluttet at blive hjemme denne gang. Kræfterne slår ikke længere til de anstrengende rejser, og skuffelserne i forbindelse med de store oversvømmelser i Ulangadalen har sikkert stillet krav både til det legemlige og det åndelige".
Dengang i 1949 var der cirka 500 kristne. I dag er der 25.000. Dengang var der én afrikansk præst. I dag er der 30. Dengang var der én kirkebygning. I dag er der 110.

Artiklen er forkortet af redaktøren og kan læses i sin fulde længde på www.dlm.dk/budskabet

Ebbe Kaas, f. 1959
Uddannet lærer 1985
Skoleleder på Brændstrup Kristne Friskole
Medlem af LM's landsstyrelse
Prædikant i LM

 

Lagt på nettet d. 25. februar 2012 af ditte

Artikelliste