Budskabet

 

PREP for menigheder

Børge Haahr Andersen

Hvordan tale sammen, når man er uenige, og når det bliver rigtig farligt?

PREP betyder i en fordansket gengivelse: Praktiske Redskaber til Engagerede Parforhold og er et kommunikationskursus, som skal fremme gode og stærke relationer mellem ægtefæller.
Jeg har selv for år tilbage taget sådan et kursus og tilbyder 2-3 gange årligt kurset til andre par. Som præst gav det god mening at følge en kirkelig vielse op med et konkret og praktisk kursus om at leve sammen i hverdagen. Siden har jeg skiftet arbejdsplads til Dansk Bibel-Institut, men underviser fortsat i PREP for kommende præster og missionærer, fordi jeg er overbevist om, at næst efter et åbent og harmonisk gudsforhold er det vigtigste for en præst eller missionær at have et åbent og harmonisk familieliv. Samtidig har jeg fundet ud af, at de meget fundamentale regler for god kommunikation også er særdeles relevante i alle mulige andre sammenhænge, hvor det er vigtigt at fremme fællesskab og forståelse. Når Det nye Testamente beskriver det kristne fællesskab i en menighed, bruges hele tiden ord og begreber, der er hentet fra privatsfæren. Det er derfor ikke overraskende, at der er mange paralleller mellem at opbygge gode og stærke relationer i en familie og at opbygge gode og stærke relationer i en menighed.

Eksempler på hindringer for god kommunikation

a) Filtre
Jeg søgte engang en præstestilling og skrev i min ansøgning, at jeg var vokset op i et kristent hjem, tilknyttet Luthersk Mission. Jeg fik ikke stillingen. Ikke på grund af fem ukirkelige socialdemokrater i menighedsrådet, men på grund af én missionsmand, som 15 år tidligere havde haft et voldsomt opgør med LM i sit missionshus. Jeg mente selv, at jeg var rimelig uskyldig i en konflikt, som jeg kun havde hørt et fjernt rygte om. Men på grund af de erfaringer, den pågældende mand havde med sig, var der et usynligt filter mellem ham og mig, som gjorde, at min kommunikation ikke nåede frem.
På godt og ondt slæber vi alle sammen rundt på erfaringer, som gør, at vi nogle gange lettere forstår vores medmennesker og andre gange misforstår dem. De mennesker, vi har stor tillid til, lytter vi til med et åbent sind. Et sympatisk menneske kan være en farlig forfører, fordi vi lytter og modtager hans budskab for ukritisk. Modsat - hvis vi har dårlige erfaringer med eller en stor mistro til en forkynder eller en kirkelig retning, kan det nogle gange hindre os i at høre et vigtigt og berettiget budskab.
Det er vigtigt, at vi i forbindelse med følsomme debatter om emner, som kristne er uenige om, er bevidste omkring egne og andres filtre. For vores egen del indebærer det, at vi hører og optager alt i bedste mening, også når det kommer fra en gruppering, vi er opdraget til at være skeptiske overfor.

b) Negativ fortolkning
Det kan være en voldsom hæmsko for en god kommunikation, hvis den ene part eller begge parter hører og tolker den anden negativt. Som når manden spørger sin kone, om det er i orden at vente med opvasken til efter fodboldkampen, og hun så svarer: Hvorfor elsker du fodbold mere end mig?
Negativ fortolkning forholder sig nogle gange til det, der ikke blev sagt. Der blev holdt en god prædiken om Jesus, men tilhøreren gik hjem og tænkte: Hvorfor blev der ikke sagt noget om Helligånden og nådegaverne? Eller der blev talt om nådegaver og menighedsliv, men tilhørerne gik hjem og tænkte: Hvorfor blev der ikke talt om Jesu død i vores sted? På Jesu tid var farisæerne specialister i at fortolke negativt og kritisk. Når Jesus gjorde syge mennesker raske eller uddrev dæmoner, så tolkede de det som et tegn på, at Jesus selv var besat af Djævelen.
Når vi oplever, at vi selv eller andre har kritiske spørgsmål, så må vi begynde med at være kritiske over for kritikken. Vi må spørge: Kan det, jeg hører og oplever, forstås mere positivt? Vi må øve os i at tro det bedste om hinanden og at optage alt i bedste mening.

c) Fortrængning eller flugt
Når moderen beder sin håbefulde søn ringe til tandlægen, hænder det, at hun får svaret: Ja, men jeg skal først lige ... Det kan være udtryk for reel travlhed. Men bliver det et mønster, hvor sønnen glider af og snakker uden om, er der tale om fortrængning og flugt. I et parforhold kan dette også blive et mønster. Kriserne gør ondt og er ubehagelige at snakke om. De vokser sig større og større, fordi den ene part konsekvent glider af, når den anden vil snakke det igennem.
Når kristne er uenige, er det en stor fristelse at lade som om, uenigheden ikke eksisterer. De, der stiller kritiske spørgsmål, udråbes som kværulanter. Man får aldrig en åben og saglig vurdering af det, sagen handler om, fordi man er for konfliktsky og oplever samtalen ubehagelig. I praksis betyder det ofte, at konflikten vokser og får langt større dimensioner, end hvis man havde taget en åben samtale om det.

Regler for en god samtale om vanskelige emner

a) At forstå hinanden
Dårlig kommunikation skyldes som regel, at jeg snakker i stedet for at lytte. Mens modparten snakker, bruger jeg energi på at finde på argumenter. Det kræver en koncentreret og bevidst indsats at lytte og forstå, hvordan verden ser ud fra den andens vinkel. Måske er man fortsat uenige, når man har lyttet til og forstået, hvorfor hun synes, svigermor skal komme i weekenden. Men den gensidige forståelse er nøglen til at komme videre og finde et acceptabelt kompromis.
Når der er uenighed mellem kristne, er første fase at tvinge sig selv til at forstå, hvordan verden ser ud fra den andens vinkel. Hvis man kan beskrive den andens position og argumenter, sådan at modparten kan tilslutte sig det og sige, at det er en fair gengivelse, er man allerede nået et godt stykke på vej med henblik på at gennemdrøfte den saglige uenighed.
Hvis man skriver bøger eller artikler om andre kristnes positioner, er det en god ide at lade repræsentanter for disse kikke med. Det giver en god fornemmelse af, ikke blot om man har udtrykt sig klart og forståeligt, men også, om det er blevet hørt og læst, sådan som afsenderen har tænkt det.

b) Vigtigheden af øjenkontakt
Hvis vi kun snakker om hinanden, men ikke til hinanden og med hinanden, så forstærkes manglen på forståelse og konflikten øges. Der er fordele ved at formulere sig skriftligt, for det giver muligheder for at udtrykke sig klart og præcist. Det giver også modtageren lejlighed til at læse det vigtigste flere gange. Samtidig har artikler, mails og bøger den ulempe, at afsenderen ikke er til stede sammen med læseren og med kropssprog, stemmeføring og øjenkontakt kan sikre, at følsomme emner bliver forstået, som det var tænkt. Paulus er bevidst om begrænsningen ved den skriftlige kommunikation. Jeg ville ønske, at jeg var hos jer nu og kunne tale med en anden røst (Gal 4,20).

c) Enighed om uenighed
I en ægteskabelig konflikt hindrer det let en samtale om konflikten, at parret blander for mange emner sammen; pludselig drøfter man ikke blot svigermors besøg, men også rengøringsniveau, vin til maden, børneopdragelse m.v. Parret skal lære at gennemdrøfte et emne ad gangen. Som nævnt skal vi ikke flygte fra eller fortrænge, at kristne mennesker også kan være uenige om vigtige emner. Skal man gennemdrøfte en læremæssig eller personlig krise i en menighed, er det vigtigt at arbejde sig igennem de forskellige lag: Hvad er misforståelse, hvad er forskellig personlig stil, hvilke forskellige temaer indeholder konflikten, hvad er sagens kærne, hvad er vi enige om inden for det emne, hvor vi er uenige osv. osv. Måske forbliver der en kærne af uenighed, som gør, at der vil være grænser for samarbejde og fællesskab fremover. Men uenigheden har ikke længere de voldsomme negative konsekvenser, som når den er forbundet med mangel på forståelse.

Kærlighed og dømmekraft

Ovennævnte råd er meget enkle og ligetil. Ikke desto mindre er det netop de enkle samtaleprincipper, som er svære at leve op til i en følsom konflikt.
Jeg vil runde af med at nævne Paulus' bøn for menigheden i Filippi. "Det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så I kan skønne, hvad der er det væsentlige." Det er tankevækkende, at Paulus her forener kærlighed og dømmekraft. Det er også udfordringen til os, når vi skal forholde os til medkristne, der ser tingene anderledes end os.

Lagt på nettet d. 9. juli 2008 af flemming

Artikelliste