Budskabet

 

Hvad kan vi lære af Dansk Oase? (3)

Mit første møde med Dansk Oase var kun gennem andres holdninger. Dansk Oase var ikke noget for os, forstod jeg på forskellige LM'ere. Mit første reelle møde med Dansk Oase var, da jeg med min familie deltog i lejren SommerOase i sommeren 2007. Vi oplevede ugen dér som noget meget positivt, og vi oplevede, at vi - en LM-familie - godt kunne få en inspirerende og opbyggende uge i Oase-regi.
Så når dette skal handle om, hvad vi kan lære af Oase, kan jeg bidrage med, hvad vi oplevede som positivt på lejren - hvad gør de godt dér? - og det kan vi måske lade os inspirere af i LM.
Jeg vil fortælle om forkyndelse, musik, liv og organisering.

Forkyndelse

SommerOase 2007 havde temaet nåde, så al forkyndelsen kredsede om det emne. Der blev dog ikke forkyndt dom og nåde i hver prædiken, men emnet blev forstået noget bredere, og der blev f.eks. talt om det daglige liv som kristen - hvordan præger nåden os i vores relationer osv.
Lejren indeholdt rigtig meget forkyndelse, mange møder, mange seminarer, og for os med små børn blev det en fordel, da vi kunne skiftes til at være med - så vi blev begge rigt udfordret og opbygget. Der var også mange talere i løbet af ugen, selvom flere af dem havde en række møder eller seminarer. De mange forkyndere gav mange muligheder - blandt andet muligheden for at vælge en forkynder fra, hvis man f.eks. ikke er glad for at lytte til et fremmed sprog - og det gav mange vinkler.
En ting i den forbindelse, som jeg oplevede som utrolig godt, var, at emnet også var børnenes. Den meget store flok børn på lejren blev allerede første dag inddelt i mange små grupper, så de var sammen med de samme jævnaldrende ugen igennem hver formiddag til undervisning og relevant kreativitet - hver dag med forskellige vinkler på nåden. Selv de 0-3 årige, som havde forældre med, hørte gennem korte fortællinger, sang og teater med "Pippi" om nåde. Det gav mange gode anledninger til snakke børn og voksne imellem om emnet.
Uden at jeg kan forklare hvorfor, oplevede vi også, at meget socialt samvær blev brugt til at tale om forkyndelsen - måske fordi der var mennesker fra mange kirkesamfund, og derfor mange holdninger til tingene. Det var faktisk vældig frugtbart, at vi ikke bare var enige.

Musik

Musikken var vi rigtig glade for. To forskellige lovsangsbands ledte lovsangen ved alle større fælles samlinger. Også i de forskellige telte til de større børn og de helt store børn/unge var der dygtige lovsangsbands, og de yngre børn oplevede også kristne sange lige til deres aldersgrupper. Stilen var nutidig musik, og vores børn var så vilde med det, at vi måtte skubbe sengetiden hver aften, fordi de så gerne ville med til starten af aftenmødet for at være med til lovsangen. Mange af aftenerne bød også på koncerter.
Med en baggrund i det rytmisk musik-forskrækkede LM skal man ikke underkende vi unge LM'eres trang til at glæde os over det kristne budskab og lovsang med friske toner og rytmer. Vi - hele familien - oplevede al den dejlige kristne musik som meget inspirerende og til stor glæde.

Liv

Liv. Der blev talt meget om det inkluderende fællesskab, men det gjorde endnu større indtryk på os, at vi oplevede det. Det tror jeg, vi kan lære meget af - ikke at slutte os om os selv, men byde mennesker velkomne i vores liv og menigheder, uanset forskelligheder og tro eller ej. Det levede kristenliv hørte vi meget om i den uge - hjælp til at leve som kristen.

Organisering

SommerOase var ekstremt velorganiseret. Der var rigtig mange mennesker, så det var naturligvis også nødvendigt, men vi opfattede det også som rigtig godt på en uoverskuelig campingplads, at der var styr på tingene. Eksempler: Der var en radiofrekvens, hvor man kunne følge med i møderne i det store telt, hvis man var forhindret i at deltage, og mellem møderne var der direkte radio eller kristen musik. Der var mulighed for at melde sig til frivillligt arbejde, og alle hjælpere havde genkendelige t-shirts, så man vidste, hvem man kunne henvende sig til. Man lå i "lejre" afhængig af kirke. Og så ikke mindst organiseringen af børnearbejdet, hvor børn i alle aldre blev taget alvorligt. Alle hørte til i en gruppe, så ingen blev tabt, heller ikke mellem barndom og voksenalderen.