Budskabet

 

Alternativ behandling - Hvorfor vejleder vi ikke om det længere?

Alex Dahl Karlsen

For cirka tyve år siden blev der udgivet ikke så få artikler og bøger fra kristne forlag om farerne ved alternativ behandling. Siden hen er der blevet vældig stille om kristnes brug af alternativ behandling.

Det er jo ikke, fordi det ikke længere er aktuelt at forholde sig til. Læger og forskere i religiøse fænomener forsker jo mere end nogensinde i danskernes tro på og brug af alternativ behandling, samt om der er nogen dokumenterbar virkning.

Tavsheden om kristnes brug af alternativ behandling har to relaterede årsager: Den ene er, at mange alternative behandlere ikke toner klart flag – hvor deres behandling stammer fra og sammenhængen mellem deres behandlingsform og religiøsitet. Derudover er der så også de alternative behandlere, som blot ønsker at gøre brug af nogle teknikker udviklet i den alternative verden, men som ikke kæder det sammen med religiøs tro.

Den anden årsag er, at ikke så få i vores kristne forsamlinger selv går til de alternative behandlere. Nogle, fordi de mener, den pågældende zoneterapeut eller akupunktør blot gør brug af nogle teknikker, som har dokumenterbar virkning. Andre indrømmer, at ”de har ryggen mod muren”, og derfor er villige til at prøve det, der virker.

Får du noget med hjem?

Men det koster ofte andet og mere end behandlerens honorar samt tilhørende "medicin", krystaller mv. at frekventere den alternative behandlingsverden. I det følgende vil jeg referere og kommentere Vinni Bøgelunds abstract af Lars Ahlins kapitel om alternativ behandling og spiritualitet i Århus i bogen ”Religiøs mangfoldighed”, som er resultatet af Århus Universitets pluralismeprojekts (se www.teo.au.dk/cms/pluralismeprojektet/aarhusoversigt/alt-beh-spir-a).

Undersøgelsens bagvedliggende antagelse er følgende: Hvis det kan påvises, at de alternative behandlere har en åndelig tilgang til deres praksis, sætter det sine spor hos de personer, der benytter sig af alternative behandlere. Man får i et eller andet omfang new age-verdensbilleder med hjem fra den alternative behandler. Lad os se, hvad undersøgelsen viste:

Af undersøgelsen [som er foretaget blandt århusianske alternative behandlere] tydeliggøres det, at hovedparten af de adspurgte alternative behandlere har en spirituel selvforståelse, idet størstedelen betegner sig som ”åndeligt søgende” eller endda som ”åndeligt afklarede”. Flertallet af de adspurgte har haft spirituelle oplevelser enten flere gange, ofte eller meget ofte, og af undersøgelsen ses en direkte sammenhæng mellem disse oplevelser og arbejdet som alternativ behandler. Et flertal af behandlerne foretager åndelig eller spirituel vejledning af klienterne i forbindelse med behandling. Spiritualitet er således af stor betydning inden for den alternative behandlingsverden, om end ikke en nødvendighed for alle. For en tredjedels vedkommende er spiritualiteten dog af så stor betydning, at den absolut ikke kan undværes i behandlingen, og for en fjerdedel af så stor betydning, at man ikke vil være den foruden. Flere beskriver udgangspunktet for deres behandling som ”en særlig åndelig eller spirituel indsigt”. Ligesom mange knytter spørgsmålet om personlige evner til afhængighed af noget transcendent, idet evnerne menes at stamme fra en højere magt eller kraft. En del mener dog, at evnerne er medfødte eller tillærte. Hvad angår evnernes karakter, mener flertallet, at der er tale om særlige evner ud over de almindeligt anerkendte fem sanser. Heraf er de hyppigst nævnte clairvoyance, intuition, klarsyn og kanalisering.

Hovedparten af behandlerne foretager en bestemt handling både før og efter en behandling. Et større antal mediterer eller beder inden behandlingen, og bagefter ”renser” mange deres indre selv og deres aura. Meditation beskrives som en mulighed for komme i kontakt med eller at fokusere på energien, mens bønnen for flertallet er en måde, hvorpå de får hjælp fra gud, hjælpere, ”kilden” eller forfædrene. I behandlingen benytter omtrent halvdelen af de adspurgte kanaliserings- eller visualiserings-teknikker. Kanalisering bruges til at bedre behandlingen, at hente hjælp eller energi, mens visualisering menes at styrke forbindelsen mellem sind og krop samt at lette arbejdet med energien og bearbejdelsen af underbevidstheden. En del af behandlerne bruger desuden fysiske redskaber som fx akupunkturnåle og krystaller i behandlingen, mens også energier og andre ikke-fysiske instrumenter er af betydning for mange af behandlerne …

Således erklærer hovedparten af behandlerne, at holisme spiller en rolle i deres arbejde, idet deres behandlingsmetoder baseres på et holistisk menneske- og helhedssyn. Der er dog blandt behandlerne forskelle på definitionen af holisme. Herudover giver næsten alle udtryk for en tro på, at der findes paranormale fænomener, ligesom hovedparten hævder, at det kan forekomme, at døde mennesker går igen. Derimod giver kun halvdelen udtryk for, at stjernetegn har en betydning for personligheden, og at det gennem forudsigelser er muligt at få viden om, hvad fremtiden bringer.

Når man har foden indenfor …

Alternative behandlere arbejder ofte med mere end en metode. Zoneterapeuten er ikke altid blot zoneterapeut, men benytter sig samtidig også af andre alternative behandlingsformer. Man risikerer derfor, at man kommer til at stifte bekendtskab med andre behandlingsformer end den, man oprindelig kom for. Her gælder det, at er man først i behandling, vil det være vanskeligere at sige nej til den omsorgsfulde behandlers forslag om at prøve ”det næste” tilbud, også selvom det har et tydeligere dæmonisk indhold.

Hvad er det for en tro eller åndelighed, som hører sammen med den alternative behandlerverden?

En spiritualitet, som hovedsageligt ikke rummes inden for en bestemt organisations rammer, men som kan betragtes som del af en bred kulturel strømning. En strømning, som med stor sandsynlighed vil brede sig mere og mere i vores senmoderne samfund, netop fordi den passer til det senmoderne menneskes behov og selvopfattelse. Nemlig som et autonomt individ med tro på sig selv og sine evner til at skabe sin egen identitet og dermed også sin egen religiøsitet.

Rask for enhver pris?

Selv om et sådant forskningsprojekt blot beskæftiger sig med trosforestillinger og ikke den bagvedliggende åndelige virkelighed, mener jeg, at alene denne sammenhæng mellem brug af (en del af det) alternative marked og den påvirkning af ens tro, som undersøgelsen – med rette – forventer, bør mane til yderste varsomhed og forsigtighed i brugen af den alternative verden. Som minimum bør man undersøge, hvad den og den behandlingsform står for, og hvad den pågældende behandler står for. For selv om der vel findes alternative behandlere, som ikke drikker af dæmoniske kilder, men som benytter sig af teknikker og formår at si det dæmoniske fra, så er det ikke noget argument for at benytte sig af hvad som helst og hvem som helst. For, som undersøgelsen viste, er der samtidig mange, som knytter til ved new age-forestillinger og endda har kontakt med de onde ånder.

Det er så vigtigt at vide, hvad man går ind til, hvis man besøger en alternativ behandler. Vi må ikke friste Gud ved at tro, at den er klaret ved bare at bede en bøn om beskærmelse inden. Vi er kaldet til at forsage Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Når vi tier om et område i livet, risikerer vi, at det popper op efter nogen tid, blot med fornyet styrke. Derfor er dette skrevet for dels at kalde nogen til systematisk at beskæftige sig med emnet og formidle kritisk viden om hele det store og uoverskuelige alternative behandlermarked samt vejlede, så godt det nu kan lade sig gøre.

Så er det også en opfordring til, at vi beder for hinanden, at vi lægger hinanden i Gud, den Almægtiges, hånd. Så må Han råde – Han, der giver ene gode og fuldkomne gaver. Jeg tror ikke, vi beder for meget. Heller ikke, når vi er syge.

Endelig kan vi jo overveje, om opblomstringen i hele den alternative behandlerverden skyldes det forhold, at vi ikke vil være syge og nærmest mener, at vi har ret til at være raske og sunde. Vi vil ikke finde os i at være syge, uden at der kan gøres mere for os. Det er grundlæggende godt og rigtigt at vi gerne vil være raske; det ligger i selve det at være skabt i Guds billede. Men vil vi være raske for enhver pris? Vil vi sætte vores liv med Jesus på spil?

Lagt på nettet d. 14. maj 2010 af flemming

Artikelliste