Budskabet

 

Mærkelige mærkedage

- om at være i nutiden


Leder

Mærkedage er mærkelige - eller i hvert fald forskellige. Nogle har personlig eller privat karakter (fx dåbsdage og bryllupsdage). Andre har en bredere og mere offentlig karakter (fx medarbejder- og organisationsjubilæer). Andre mærkedage er bare irriterende (fx supermarkedernes uendelige fødselsdagsfejringer med tilhørende tillokkende fødselsdagstilbud).

I 1911 begyndte LM formelt som internationalt missionsselskab. Det betyder, at vi i øjeblikket befinder os på tærsklen til et væsentligt jubilæumsår i dansk mission. Det vil vi med dette temanummer af Budskabet gerne markere ved at sætte fokus på mission. Et fokus, der i øvrigt kommer til at smitte af på hele 2011, idet vi fra dette nummer begynder en serie om LM's missionshistorie.

Det er nok ikke videnskabeligt bevist, men der synes at være en tendens til at jo højere et tal, der står foran "jubilæum", des mere tilbageskuende risikerer fejringen af blive. Der er forskel på et kobber- og et krondiamant-bryllup. Naturligt nok.
Men i lys af evighedshåbet har vi som kristenmennesker aldrig hverken grund eller lov til at leve rent tilbageskuende. Ikke en gang en begravelse ser kun bagud.

Men hvorfor så overhovedet give sig tid til at markere mærkedage? Hvorfor ikke bare drøne derudaf med fuldt fokus på fremtiden? Nogle grunde skal nævnes:
• Nogle (og det er ikke kun supermarkeder ...) bruger mærkedage til at markedsføre sig selv. Og det behøver faktisk ikke nødvendigvis at være dårligt eller for meget. Hvis man har en god historie at fortælle, skal man måske vove at fortælle den - også selv om den handler om en selv.
• Folk har brug for fester. Mærkedage markerer noget at det vigtigste, mest grundlæggende i vores liv - både som mennesker og organisationer. Og det er ofte perspektivrigt og givende at blive løftet ud af hverdagen og blive mindet om, hvordan det startede, og hvordan vi er nået dertil, hvor vi er i dag. Ikke for at fortabe sig i fortiden, men for at kaste energi ind i fremtiden. Det hænger sammen med at ...
• Fortiden er fremtidens udgangspunkt. Det er lidt ligesom på motorvejen: Vi tjekker bakspejlet for at kunne køre godt og sikkert fremad. Der ligger vigtig information og inspiration bag os, i den historie vi står på skuldrene af. Hvis det er dumt ikke at lære af andres erfaringer, ved jeg ikke hvad man skal kalde det, hvis man ikke lærer af sine egne.
Det er fra dette perspektiv vi gerne vil invitere dig med ind i dette missionsjubilæumsnummer af Budskabet: Vi vil se bagud for at kunne komme fremad.

Og så lige en bemærkning om det med fremtiden. I vores samtidskultur er det jo ubetingede plusord at være forandringsparat og fremadrettet. Men fremadrettetheden kan rumme sit eget forræderi. Blaise Pascal, den franske matematiker, filosof og teolog fra 1600-tallet, formulerede det sådan, da han skulle sammenfatte sin analyse af, hvordan mennesker typisk indretter sig i livet:
"Det nærværende er aldrig et Maal for os; Det fortidige og det nærværende er Midler, vi bruger, men alene Fremtiden er vort Maal. Vi lever da aldrig, vi bare haaber at leve. Og da vi altid træffer Foranstaltninger for at blive lykkelige, er det uundgaaeligt, at vi aldrig er det".
Vores planer for fremtiden kan tage magten fra nutiden. Vi bliver let så optaget af det der venter rundt om hjørnet. Når vi først får styr på næste (eller første) uddannelse, job, ægtefælle, barn, bil, medarbejder, samarbejdsrelation, så ...
Fortiden og fremtiden er for så vidt ikke vigtige i sig selv - for fortiden er forbi og fremtiden ved vi ikke om vi kommer til at opleve. Fortiden og fremtiden er vigtige fordi de kan give grund og retning til vores nutid - i dag.
Den dovne siger: Hvorfor gøre i dag, hvad man kan udsætte til i morgen?
Den bagudrettede siger: Hvorfor gøre i dag, hvad vi aldrig har gjort før?
Den nutidsetablerede siger: Hvorfor udsætte til i morgen, hvad jeg kan gøre i dag?
Hvilket valgsprog er dit?
Også med lige præcis dén udfordring: Velkommen til et temanummer om mission i 2011!