Små forhold, stort behov for opmuntring

30/03/2019


En af weekenderne på min udrejse til Peru tilbragte jeg i Tacna, der ligger tæt på grænsen til Chile. Her besøgte jeg den ene af de to menigheder i byen, et sted hvor der tidligere har været tilknyttet danske missionærer.

Menigheden, jeg besøgte, har en stor og flot kirkebygning, men det kneb med at fylde rammerne ud. Der var tre til undervisning lørdag aften, hvoraf de to var præsten og en af hans døtre. Til gudstjeneste om søndagen var der 8 voksne, hvor af de tre var præsten og hans to døtre. Desuden var der tre på besøg fra den nationale kirkes ledelse for at holde et lille kursus om kirkens strategiplan om eftermiddagen.

Mismodig
Det er svært ikke at blive mismodig over, at der kommer så få i en kirke, hvor der før har været god tilslutning. Selvfølgelig var der omstændigheder, der gjorde, at der var så ekstremt få. Normalt er der nok lidt flere. Og måske trak prædikanten og underviseren heller ikke så meget. Men alligevel. Det var virkelig småt. Det var dog meget glædeligt, at der var en god flok børn.*

Rigtig prioritering?
Spørgsmålet melder sig naturligvis, om det er den bedste måde at bruge tid og ressourcer på at tilbringe en weekend med så lille en flok. Var det ikke bedre at sørge for, at så mange som muligt får del i undervisningen og forkyndelsen? Jo, måske. Men nu er virkeligheden sådan i den lutherske kirke her i Peru, at vi nogle steder arbejder med meget små menigheder og små forhold.

Arbejde med dem, der er her
Vi vil gerne se vækst og fyldte kirker. Men vi må begynde med at arbejde med dem, der er her nu. Derfor gør jeg en del ud af at opmuntre præst og menighedsmedlemmer, når jeg kommer til disse små steder. Vi kunne have aflyst undervisningen lørdag aften, men at gennemføre det på trods af det begrænsede opmøde er også en måde at vise dem, at de er vigtige og at det ikke er antallet, det kommer an på.

Opmuntring og forbøn
Vi må blive ved at opmuntre og være behjælpelige netop der, hvor menighederne er små og svage, og så må vi bede om, at de lokale kristne bliver mere trofaste, og at nye kommer til tro og slutter sig til kirken.

Vær med til at bede om, at præsten i Tacna, Ricardo, må bevare frimodigheden, og at menigheden må opleve at nye kommer til.

Tilføj kommentar