Ny kønsopfattelse vil splitte Danmark

29/08/2018

I Lars Løkke Rasmussens tale ved Copenhagen Pride udtrykker han, at LGBT-kampen er en kamp for frihed, frisind og fællesskab. Men queer-ideologien, der ligger bag dele af LGBT-bevægelsen, taler ikke for fællesskab. Den ønsker derimod at give individet grænseløse muligheder for at definere sig selv. Den ønsker at opløse de fælles normer.

Som klassisk kristen og teolog tror jeg, at det kommer til at ødelægge rigtigt meget af det fællesskab, vi kender i Danmark. Vi har brug for grænser. Hvis vi kun fokuserer på individet, mister vi det fælles.

Vi lever ikke for os selv alene, men for et større fællesskab. Det er ikke godt for mennesket og samfundet ikke at have et fællesskab. Vi har brug for hinanden. Opgiver vi de normer, som samfundet er bygget på, splitter vi de fællesskaber, som samfundet står og falder med.

 

Det her er ikke en hetz imod andre værdier end vores. Det er heller ikke en kamp for fastlåste kønsroller, hvor kvinder og mænd er sat i bås til at gøre bestemte ting. Vi har friere kønsroller end nogensinde før. Problemet er opløsningen af køn og det fællesskab, der ligger i fælles normer, og ikke friere kønsroller.

Luthersk missions særkende er, at vi internationalt samarbejder med mange store kirker og kirkelige organisationer. Fællesnævneren for alle vores internationale samarbejdspartnere er kirkens fællesskab, at kirken har en fællesskabsnorm. uanset om det er i Asien, Sydamerika eller Afrika.

Tilføj kommentar