Gud kalder - Gud leder

14/08/2019

En ny hverdag er så småt ved at tage form her i Dar es Salaam, omend den vil ændres markant, når vi er færdige med sprogskolen i udgangen af august. Herefter vil de andre volontører, Stine, Line og Marc flytte til henholdsvis Iringa og Arusha, hvorefter vi alle vil begynde på vores volontøropgaver. Vi nyder fællesskabet vi har sammen i denne måned med fællesspisning, spil, film, diverse ture og aktiviteter med Hanne og Jens Erik. Hvordan det bliver, når vi skal hver til sit, kan jeg have mange forestillinger og planer om. Ligesom jeg inden vi rejste også havde nogle forventninger og tanker om hvordan det hele ville blive.

Den anden dag måtte jeg tage mig et lille hvil for at fordøje dagens oplevelser og indtryk. Mens jeg sov drømte jeg en drøm, som jeg husker ret detaljeret, hvilket ikke sker særligt tit. Det er ikke fordi drømmen i sig selv er særlig interessant, og så dog. Jeg drømte, at jeg skulle til tandlæge inden vi skulle rejse til Tanzania. Jeg var fast overbevist om jeg skulle tage toget til Esbjerg for at komme til tandlæge og forsøgte desperat at komme afsted, men på grund af flere forskellige omstændigheder ender jeg med at sidde i et tog, der kører mod Skjern. Mens jeg sidder der i toget, frustreret over at min egen plan om at komme til Esbjerg gik i vasken, går det pludselig op for mig, at jeg ikke skulle til tandlæge i Esbjerg, men i Skjern som jeg var på vej imod. 

Da jeg vågnede fra min lur, var jeg af en eller anden grund sikker på, at Gud havde et budskab til mig med denne drøm. Det blev jeg bekræftet i, da jeg drømmer en lignende drøm samme nat. Denne gang i en lufthavn, hvor jeg leder desperat efter den flyafgang, jeg mener, at jeg skal med, men mine egne planer går igen i vasken.

Drømmene i sig selv er måske ikke ligefrem værd at skrive hjem om, men de har været værktøjet, Gud har brugt til at give mig et budskab, som jeg til gengæld synes er værd at skrive hjem om. Et budskab der ikke kun er aktuelt, når man står i et fremmed land i en ny opgave, men hver en dag i livet, hvor end man befinder sig. Der er flere bibelvers, som Helligånden har mindet mig om i denne forbindelse, særligt et ord fra Esajas 55, 8-9 har været rammende:

  • For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.

I mine drømme var jeg utrolig frustreret og stresset over, at mine egne planer ikke ville lykkes. Det er selvfølgelig en naturlig reaktion, men så alligevel unødvendig, især i min første drøm, hvor jeg fandt ud af, at der var en mening med, at jeg kom med det forkerte tog. For os kan det ofte se ud som om, at vi er kommet med 'det forkerte tog', men måske vil vi senere se, at det forkerte tog viser sig at være 'det rigtige tog' . I min anden drøm fandt jeg aldrig ud af hvad meningen var med, at jeg ikke fandt det rette fly. På samme måde finder vi heller ikke altid ud af hvorfor Gud handler som han gør. Nogle gange går det måske op for os efter dage, måneder eller år, men når sygdom, død og lignende kommer tæt på, så kommer vi kun sjældent til at forstå Guds højt ophøjede planer. Alligevel må vi som Paulus stole på, at Gud har styr på det. 

I Romerbrevet 8, 28 konstaterer Paulus.

  • Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.

Hvordan kan Paulus sige det så sikkert? Er det herlighedsteologi Paulus prædiker? Nej, Paulus ved om nogen, at livet her på jorden ikke altid er en dans på roser. Han har erfaret og stoler på, at Guds planer er så højt ophøjet over vores, at vi ikke nødvendigvis forstår hvorfor tingene går som de gør. Nogle gange får vi måske lov at se meningen senere, andre gange ikke. Uanset hvad, så må vi hvile i, at når vores planer går i vasken, og det hele ser håbløst ud i vores øjne, så har Gud det store overblik. Vi må takke Gud for, at han ikke bare lader os gå vores egne veje, men i stedet leder os af den trange vej mod Paradis, når vi tror på Jesus Kristus som vores frelser!

Jeg er overbevist om, at dette var en påmindelse fra Gud om, at han har styr på året, som ligger foran mig her i Tanzania. Vi må altid være indstillet på, at der vil komme uforudsigelige oplevelser, som vi vil opleve både som gode og knap så gode, når vi beder "Lad din vilje ske".

Tilføj kommentar