Bønskamp mod dødens kultur

27/02/2019

”Abortkamp er åndskamp. Og åndskamp er bønskamp. Bønnen er den altafgørende forskel, når vi kæmper mod ”magter og myndigheder”. Fordi Gud, den almægtige, hører bøn og venter på, at vi erkender vores dybe afhængighed af ham, hvis vi skal forandre vores kultur. Og for ham er intet umuligt!”

Med disse formuleringer lancerer Retten til liv aktionen ”40 dage for Livet” i fastetiden fra 6. marts til 14. april. Foreningen opfordrer menigheder, kristne fællesskaber og enkeltpersoner ud over landet til i 40 dage at samle sig i bøn for de ufødte, der trues af abort, og for de mødre og fædre, der efterlades alene i en vanskelig situation.

Det aftvinger respekt, at Retten til liv nu igen forsøger at kalde kristenfolket sammen i kampen for det ufødte barn. Efter næsten 50 år med fri abort i Danmark er det så godt som umuligt at finde bare en millimeter forståelse for denne kamp i den politiske debat, og langt ind i den kristne menighed råder tavsheden og resignationen. Det virker, som om vi har accepteret, at mere end 15.000 børn hvert år dræbes ved en provokeret abort.

Og ser vi os lidt omkring, bliver situationen ikke mindre alvorlig!

Staten New York har netop som den ottende stat i USA besluttet at tillade abort helt frem til fødslen, så længe abort bedømmes til at fremme moderens ”sundhed”, som vel at mærke også omfatter faktorer som familieforhold og alder. 

Den demokratiske guvernør Andrew Cuomo kaldte den nye lov for en historisk sejr for New Yorks indbyggere og deres progressive værdier og fik efter afstemningen World Trade Center oplyst i pink for at fejre ”resultatet og for at skinne som et klart lys for resten af nationen”.

I Norge har den borgerlige regering besluttet at forbyde såkaldt tvillingeabort, hvor man fjerner det ene foster i en tvillingegraviditet. Det var en del af prisen for, at Kristeligt Folkeparti indtrådte i regeringen. Men denne meget beskedne begrænsning i abortloven førte til betydelig debat og ligefrem demonstrationer. Altså demonstrationer for, at det ikke længere er muligt at dræbe et af de to sunde børn under graviditeten, fordi man kun ønsker at få ét barn.

Den svenske teolog Olof Edsinger nævner disse to eksempler i et blogindlæg og kalder det tegn på et samfund, ”der helt har mistet følelsen af, hvad der er godt og rigtigt. En dødskultur, som synes at opfatte børnene som en hindring for ens egen selvrealisering.”

Denne tidsånd råder også i Danmark. Lad os bruge fastetiden til at bede.

Bragt som Leder i Tro & Mission 4/2019

Tilføj kommentar