At være missionær
Hvad vil det sige at være missionær?
Alle kristne er en slags missionærer. Alle har en forpligtelse til at fortælle andre om Jesus Kristus. Men nogle har en særlig opgave med at formidle det gode budskab til andre og arbejder med mission på fuld tid. Det er dem, der kaldes missionærer.
Man kan være missionær både i Danmark og i udlandet. Her skal det handle om udenlandske opgaver, ydre mission, som også er det, de fleste forbinder med jobbet som fuldtids missionær.
Hvad vil det sige at arbejde som missionær?
Der findes en mængde opgaver at gå ind i som missionær i udlandet. Det kan fx være:
- evangelisation over for ufrelste mennesker
- menighedsplantning og -ledelse
- teologisk undervisning af evangelister og kommende præster
- socialt - og sundhedsarbejde
- praktiske opgaver
Hvor arbejder LM-missionærer?
For øjeblikket har LM missionærer i 4 lande:
- Tanzania
- Etiopien
- Peru
- Cambodja
Hvem kan blive missionær?
I udgangspunktet kan Gud "kalde" hvem som helst til at blive missionær. Men derudover er der nogle helt konkrete forhold, som skal være på plads, før man kan blive missionær hos LM. For eksempel at man er:
- en personlig kristen og engageret i kristent arbejde
- sund og rask både fysisk og psykisk
- selvstændig, men samtidig god til at samarbejde
- villig til at tilpasse sig vilkårene i en fremmed kultur
- indstillet på at lære fremmede sprog
- indstillet på at informere om arbejdet og i det hele taget holde kontakt med LM-kredse i Danmark
Hvad vil det sige at være "kaldet"?
At være "kaldet" betyder, at Gud har udset netop dig til en helt konkret opgave, i dette tilfælde en missionærtjeneste i udlandet.
Hvordan det kald lyder til én, kan være meget forskelligt.
- Det kan være en indre overbevisning om, at det netop er dét, der er Guds opgave til dig.
- Det kan være en indre uro, som andre så hjælper dig til at se, er et kald til en opgave.
- Det kan også blot være en vilje til at tjene Gud, som så møder en konkret opgave i ydre mission, som passer netop til dig.
- Det kan også være et ydre kald i form af, at nogen spørger dig direkte om at gå ind i en konkret opgave.
Hvis du vil vide mere om missionærtjenesten og evt. ledige stillinger, er du altid velkommen til at kontakte LM.
Mere om missionærkaldet og -tjenesten.






Udgivelse af luthersk sangbog fejres.
9/5/2012 | Dina og Henrik Borch Jacobsen, Missionærer i Cambodja
Skriver nu mens indtrykket er frisk og pulsen er lidt oppe. For det var...
Hjemkundskab på khmer
9/5/2012 | Nicoline Haahr Kristensen, Volontør i Norge dernæst i Cambodja
Ingredienser: 6 khmerkvinder, amokkrydderi, bananblade, fisk og 3...
Det der bare ikke måtte ske, skete…
29/4/2012 | Birgitte Elmkvist Madsen, Missionær i Etiopien
Da jeg for et par dage siden var på vej op på fødeafdelingen mødte jeg en kvinde,...



Modtag nyheder fra LM direkte i din indbakke.


15/6/2012 - 16/6/2012 Landsstyrelsesmøde
24/6/2012 Indvielses- og udsendelsesfest
2/7/2012 - 6/7/2012 Tværkulturel Sommerlejr Jylland-1



Tro & Mission er Luthersk Missions avis, der skriver om LM's arbejde i Danmark og i udlandet.
> Læs mere









