Andagter

At leve med håb og bekendelse

Kristian Mogensen

"... nu var det et bedre fædreland, de længtes efter, nemlig det himmelske." (Hebr 11,16)

Det er ikke en uvæsentlig detalje at have et fædreland. Det er der udkæmpet mange kampe for. Der er grædt mange tårer, når det ikke lykkedes at bevare det eller blive boende i det.

Ligesom Abraham og Sara har vi et andet udgangspunkt end kamp og modgang i livet til at skabe et ønske om heling og en fremtid med fuldkommenhed.

Under Guds løfte

Abraham og Sara levede deres nomadehverdag med håb og i bekendelse af, at de var fremmede på jorden.

Ikke fordi de var nomader, men på grund af Guds løfte.

Gud har givet os et langt tydeligere løfte om det himmelske fædreland, end Abraham fik.

Gennem Jesu opgør med synden, Djævelen og døden har Gud åbnet sit evige rige for syndere. Ved dåb og tro har Gud genfødt os og gjort os til sine børn. Vi har et levende håb ved Jesu opstandelse og en evig arv i Guds rige.

Jesus har lovet at sikre vor arv og at komme igen, for at vi skal være sammen med ham, være hos hans far og vores far.

I tillid

Abrahams og Saras håb og bekendelse sprang ud af Guds løfte og dannede rammen og målet for deres valg, holdninger og handlinger i hverdagen.

Håbet til Jesu løfter hører på samme måde uadskilleligt sammen med valg, holdninger, handlinger og bekendelse, der vidner om, at vi er på vej mod det bedre fædreland sammen med Jesus.

Tilliden til Guds løfter har altid været afgørende for forventningen om Jesu genkomst, for hverdagens vidnesbyrd og for mission.

Lagt på nettet d. 2. marts 2009 af david

Artikelliste