Andagter

 

Guds uopgivelige livslov

"Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste." (2 Kor 5,18)

Vi lever i en tid, hvor selvoptagethed går foran kærlighed til Gud og mennesker. Færre og færre synes at brænde for Jesus og for menneskers frelse. Bibelteksten lærer os en dyb sammenhæng imellem de to forhold.

Gud begynder

Hvis ikke Gud tager initiativet, er der ikke noget evangelium, der frelser, og der er heller ingen frelste, der tjener evangeliet.

Det går som en rød tråd gennem Bibelen, at den vigtigste livsbetingelse er, at Gud er Gud, at Gud kommer først. Gud skaber og opretholder alt liv. Gud søger og kalder, for at vi skal finde livet hos ham.

Gud er ubøjelig i sin vilje til at være vor Gud og til at række os evigt liv. Det er en uopgivelig livslov i Guds rige, at Gud elsker først. Derfor bliver Gud ved med at føre os hen til Jesus, der ved sin død har båret vor synd og ved sin opstandelse er vor levende vej til Gud.

Kilden Jesus

I Jesus giver Gud os adgang til det evige livs eneste kilde. Her giver Gud os nyt liv med Jesus, og her fylder Gud os med troens vidnesbyrd om ham, der har ført os fra død til liv.

Tekstens lille bindeord "og" understreger et uopgiveligt sideordnet forhold ved evangeliet. Evangeliets ord, der frelser, skaber og altid driver til troens vidnesbyrd om Jesus. Samtidig mindes vi om, at tjeneste skal sigte på Jesu frelse, og at al tjeneste til frelse står og falder med, at Gud stadig fører os til frelsens kilde, Jesus.