Andagter

 

Fri

"Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie." (Joh 8,36)

Mange steder er 65-års dagen for befrielsen blevet markeret - også på Den Røde Plads i Rusland.

27 millioner sovjetborgerere mistede livet under 2. verdenskrig. I Danmark var det få.
De, der har oplevet befrielsen, forstår bedst den glæde, det var at høre budskabet den 4. maj 1945 om aftenen. Og ser man optagelser fra den aften, er det billeder af jublende mennesker på gaden.

Jeg hørte engang en mand, der havde været i tysk koncentrationslejr, sige til nogle unge: "Det er kun den, der har været bundet, der ved, hvad det vil sige at være fri". Det er der en dyb sandhed i.

Danmark frit?

Sådan forholder det sig også i det åndelige liv. Det er den, der har set og erfaret syndens fordærv i sit eget liv, der virkelig forstår, hvad det betyder, at Jesus sætter fri.
Vi blev atter et frit folk efter fem mørke, tunge år. Eller blev vi nu også det? Hvordan ser det ud nu 65 år efter? Er "Danmark frit?"

Ja, vi har ytringsfrihed, gode kår og rammer og så videre. Og det skal vi takke Gud for. Men er det alt?
Nej, for den virkelige frihed finder du et andet sted. "Hvis altså Sønnen får gjort jer frie." Hvor kunne man ønske, at dette også var indeholdt i sætningen - "ja Danmark frit."

Bundet til Jesus

Mange mennesker i dag er ikke frie. Det er en illusion at tro, at det at følge sin egen tilbøjelighed og vilje er ensbetydende med at være fri. Det fører altid til slaveri.
At være virkelig fri er at være bundet til Jesus. For i ham er du fri fra enhver anklage, fri fra enhver dom. Kan du tænke dig en større frihed?