Andagter

 

Far, jeg har ...

Han var kommet langt ud - sønnen. Han begyndte at lide nød, og ingen gav ham noget. Da gik det op for ham, hvad han havde gjort. Tankerne gik til hjemmet og hans far. Han var fyldt af skam, og hans dårlige samvittighed tyngede ham.

Da er det, at han tager denne store beslutning om at gå hjem og sige: "Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig." Det er det sværeste ord for et menneske at sige: "Far, jeg har syndet". Det er meget lettere at sige: "Far, jeg har kvajet mig."

Prøv lige at sige disse to sætninger højt for dig selv, og mærk forskellen.

Tunge skridt har ført ham mod hjemmet. Han ville gerne være kommet hjem og have kunnet vise sin far, at han havde klaret sig godt, og at hans formue var vokset.

Men nu - nu gik han her, ribbet for alt - ingenting havde han at komme hjem med. Hvor ydmygende.

Sådan er Gud

Når Gud gennem sit evige ord viser os vores sande virkelighed, afslører synden i vort liv, så vi må erkende, at vi er fortabte og må sige til Gud: "Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn".

Når man selv er far, kan det godt røre én meget at møde denne far, som tager imod sin fortabte søn med åbne arme. Sådan er Gud - sådan er en rigtig far.

"Således elskede Gud verden, at han gav sin søn." Tag det til dig.

Uanset hvordan du er kommet af sted her livet, så vil du som sønnen her blive modtaget af ham, der aldrig viser den bort, der kommer til ham. Sådan er Jesus.