Andagter

Stilhed for Guds ansigt

David Mandix Carlsen

"Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede." (Matt 14,23)

Det havde været endnu en lang, travl og hård arbejdsdag for Jesus. En dag med både glæde og sorg.

Glæde, fordi disciplene begejstrede vendte tilbage til Jesus efter deres prædikantpraktik.

Og sorg, fordi Jesus netop havde fået besked om, at hans fætter, Johannes Døber, var blevet henrettet.

Jesus havde brug for at trække sig tilbage til et øde sted og være alene med sine disciple.

Det varede dog kun et øjeblik, før rygtet om ham havde bredt sig, og folk strømmede til og flokkedes om ham.

Jesus var træt. Han havde brug for hvile. Alligevel fik han medlidenhed med de mange mennesker. Han underviste dem, helbredte dem og sørgede for, at alle fik noget at spise.

Men han glemte ikke stilheden. Selvom det var blevet sent, da han sendte skarerne og disciplene bort, valgte han at trække sig tilbage for at søge stilheden hos Gud.

Et bevidst valg

Hvornår har vi sidst trukket os tilbage fra hverdagens bekymringer, stress og jag for at søge stilheden hos Gud?

Jeg tænker ikke på den korte bøn, inden hovedet rammer puden, eller den daglige familieandagt.

Nej, hvornår har du sidst trukket dig tilbage for at være alene og søge stilheden for Herrens ansigt?

Ja, det er svært at få tid. Det kommer ikke af sig selv. Der må et bevidst valg og en bevidst prioritering til. Men hvor er det vigtigt for din sjæl og dit liv som kristen.
I stilheden får du lov at være sammen med Gud. Tale med Jesus. Lytte til ham.
Og han vil give dig hvile.

Lagt på nettet d. 14. november 2008 af david

Artikelliste