Andagter

 

En afgørende kamp

"Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil." Matt 26, 39b

Det, som vi er vidner til her, er nok den mest intense kamp mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Aldrig har noget sted på jorden været så fortættet af Satan og hans hær. Det var i Edens have, han første gang angreb - og sejrede med de forfærdeligste følger for alle mennesker. Nu står kampen igen i en have - Getsemane have. Denne gang tabte Satan kampen.

Det, at disciplene efter bare én time, faldt i søvn - på et tidspunkt, hvor Jesus virkelig havde brug for dem, tyder på, at her var Satans kræfter nærværende. Også Jesu ord om, at de skulle våget og bede om, ikke at falde i fristelse, minder om det.

Satan gør her et sidste forsøg på at hindre Jesus i at fuldføre sit frelsesværk for dig og mig. Det lykkes for ham, at få alle til at svigte Jesus.

Her får du et glimt af, hvad det kostede Jesus at blive menneske for at frelse dig. Han kæmper og strider til sveden falder som blodsdråber på jorden - om det dog kunne være muligt, at dette bæger kunne gå ham forbi.

Jesus sagde: "Min sjæl er fortvivlet til døden".
Forunderligt stort bliver det, når vi tænker på, hvem det var, der kæmpede og sejrede: Jesus, livets ophav og Herre. Og han gjorde det for dig og mig.

Hvor må det have rørt sig i Guds ømme faderhjerte: Hans enbårne søn, der på sine knæ beder om at måtte blive fri og så hele den faldne slægt, hvis evige liv afhang af, at Jesus tømte dette bæger.