Andagter

 

Tilgivelsens frigørende kraft

"... for min egen skyld husker jeg ikke på dine synder" (Es 43,25)

For tre år siden hørte jeg en tutsi-kvinde fortælle, hvordan hutuer havde dræbt hendes familie. Som eneste overlevende var hun kommet til Danmark med en traumatisk historie, hun ikke kunne flygte fra.

Et stærkt had til morderne hindrede hendes erfaring af frihed og fred. Lige indtil den dag, da hun ved Guds og kristnes hjælp nåede frem til at tilgive familiens bødler.

Da blev hun fri fra det had, der havde bundet hendes tanker og styret hendes liv. Hendes erfaring af frihed kom ud af Guds frigørende tilgivelse.

Gud ønsker frie børn

For vores skyld og for sin egen skyld byder Gud sin tilgivelse til. Det gør Gud, for at han som Jesu Kristi far også kan blive vor far, og se os frie og uden skyld sammen med Jesus.

Sådan var Guds plan for os, før verden blev skabt. Og sådan virkeliggør Gud sin plan i dag, når han ved Jesu blod tilgiver synd.

Sat fri til Gud

Når vi på grund af Jesu blod bliver tilgivet og får slettet vor bagtalelse, løgn, tyveri, misundelse, begær, hor, ond vilje, bitterhed, had og så videre, så giver Gud os erfaring af frihed fra virkelige bånd.

Samtidig har tilgivelsen den virkning, at alt det, vi i vore livshistorier har voldt Gud ondt med, ikke længere eksisterer i hans hukommelse.

Gud tilgiver og sætter fri af alle slags bånd, også selviscenesættelsens og selvhadets bånd.

Når Gud løser vore bånd, bliver han vor Gud i alle ting.