Andagter

 

Iklædt lovsang til Gud

Kristian Mogensen

"Jeg fryder mig over Herren, min sjæl jubler over min Gud. For han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe" (Es. 61,10)

I vort samfund lovsynges livshistorier med stor individuel frihed, rige udfoldelsesmuligheder, minimal modgang og smerte og så videre.

I Esajas kapitel 61 forkynder Herren nåde til fattige, knuste, tilfangetagne og sørgende. De ord gjorde Jesus til programerklæring for sit liv og tjeneste (Luk 4). Ved sin nåde sætter Gud fri og trøster for derved at vække glæde, lovsang og mod.

Folk, der lægger mærke til livet hos dem, Gud sætter fri og trøster, skal erkende, "at de er en slægt, som Herren velsigner" (v.9). Den erkendelse kommer ikke af, at alle i Guds folk har lette livshistorier.

Den kommer i højere grad af, at troende mænd og kvinder under al modgang og modstand lever i afhængighed af Guds nåde og hjælp.

Omsluttet af Jesus

Mange fattige og forfulgte kristnes bønsliv og lovprisning af Jesus som frelser og Herre er en påmindelse om, at Guds velsignelse ikke først og fremmest indebærer en let livshistorie.

Den udvirker en dyb tillid til, at Guds retfærdighed en dag bryder igennem som slutsekvens for al levet liv. Det er den tillid, der finder al sin styrke og mod i, at Gud "har klædt mig i frelsens klæder".

At Gud hver dag omslutter hele min livshistorie og erfaring med den renhed og forløsning, der er virket ved Jesu blod. Det er takken til Gud for, at han våger over min frihed, herlighed og livskvalitet sammen med Jesus.

Lagt på nettet d. 25. august 2009 af david

Artikelliste