Andagter

En Gud, der bærer

Hans Vilhelm Eriksen

"Jeg vil stadig løfte jer, bære på jer." (Es 46,4)

Esajas skriver dette i et opgør med afgudsdyrkere. Deres gudebilleder er døde figurer. De kan ikke bære, de må tværtimod bæres.

Hvor er det trygt at kende Bibelens Gud - den levende Gud. Han er den usynlige Gud, men er samtidig den Gud, der er så nær som din og min skygge. Han er ikke en Gud, som jeg skal bære eller holde fast. Nej, det er stik modsat. Også i dag vil Gud løfte og bære hver eneste, der klynger sig til ham.

Nu er dette herlige løfte sat ind i en helt konkret sammenhæng. Først er der som nævnt sammenligningen med de døde afguder. Men dernæst sætter Esajas dette evangelium ind i en konkret livssituation. Profeten slår fast, at det gælder hele livet.

"Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg jer."
Selv om det gælder alle, får det en konkret adresse.

Jeg vil bære

"Ret som jeg bar, vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og redde," stod der i den gamle oversættelse.

Vi er nogle, som på en særlig måde trænger til at høre dette løfte. Vi trænger til det, når hukommelsen ikke er, som den var engang. Vi trænger til det, når vi mærker, hvor svært det er at fastholde evangeliets dyrebare sandheder.

Vi har brug for at lade os bære, først og fremmest af den kendsgerning, at alle vore synder én gang for alle er båret af Jesus Kristus. Vi behøver stadig at gribe om løftet, der kalder os til at kaste alle vore bekymringer på ham.

Løftet står fast. Gud er virkelig troens banebryder og fuldender. "Jeg er altid hos dig, min højre hånd holder du fast" (Sl 73,23).

Det er ikke mig, der skal bære og fuldende gudslivet. Han vil bære hele vejen - både ung og gammel!

Lagt på nettet d. 14. november 2008 af david

Artikelliste