Andagter

 

En Gud, der søger

"Gud Herren kaldte på Adam: 'Hvor er du?'" (1 Mos 3,9)

Vi er på syndefaldets dag. Frygt for Gud fylder Adam og Eva. De tror, at de kan skjule sig for Gud Herren.

Men det kan de ikke. Gud Herren ved, hvad der er sket, men det på én gang smertelige og forunderlige er, at han ikke er en Gud, der lader de to sejle deres egen sø. Gud opsøger, og Gud kalder: "Adam, hvor er du?"

Og Adam og Eva slipper ikke for konfrontationen og dommen.
Da Jesus kom til verden for at "knuse slangens hoved", var det igen den opsøgende Gud, der i Sønnen kom til den faldne verden.

Han forkyndte, at når ét får ud af flokken på 100 manglede, var han den, der gik ud for at opsøge det bortkomne.

Og Jesus var ikke alene den opsøgende, han var hyrden, der satte sit liv til for at redde det bortkomne.

Gud søger i dag

I dag søger og kalder Gud Herren stadig. Også i dag søger han den, der som Adam og Eva prøver at skjule sig for ham.

Skjulestedet kan være midt i flokken, der samles i kirke og missionshus. Også der findes får, som er kommet bort.

Da vil samvittigheden stadig minde om, at der er noget, der ikke er, som det bør være. Er det sådan fat, er det Gud, der spørger: "Hvor er du?" Da må der vendes om. Da må der tales ud med Gud - synd må bekendes.

Det var afgørende for Adam og Eva, og det er livsnødvendigt for en synder i dag. Her kan det være en hjælp at tale med en medkristen, som du har tillid til.

Og så skal du vide, at midt i smerten er det et godt budskab - et evangelium - at blive standset af Guds "hvor er du?".

Han, der opsøger og kalder, vil selv gå foran hele vejen tilbage. Gud er og forbliver nådens Gud i Jesus Kristus.